aktiviteter

aktiviteter
 

aktiviteter

bryllupssalen - aktivitet

10.00-14.00 ------ BRYLLUPSSALEN, 1. SAL

Besøg den smukke bryllupssal. Væggene er malet med motiver fra gamle danske folkesagn om frieri og har udsigt over Rådhussalen. Der er indgang via Rådhushallen.

Derudover holder Rådhusbutikken åben på dagen, til alle der gerne vil finde stilfulde og bæredygtige københavnerprodukter og gaver.

 

skattejagt – aktivitet 

10.00-14.00 ------ RÅDHUSETS GANGE 
Kom med på en spændende skattejagt, løs sjove opgaver, og bliv klogere på din by. Det tager cirka 30-40 min.

 

samarbejds- og bevægelseslege for hele familien – aktivitet
10.00-14.00 ------ FESTSALEN, 2. SAL 

Hos Idrætsprojektet er der altid fokus på at skabe positive sociale fællesskaber. Til Åbent Rådhus kan københavnske børnefamilier prøve sjove og spændende aktiviteter med fokus på leg og bevægelse i rådhusets Festsal.

 

med VR-briller i naturen - aktivitet
12.00-14.00 ------ FESTSALEN, 2. SAL

Hverdagsaktivisterne inviterer jer til en unik og spændende oplevelse, hvor I kan udforske, hvordan Socialforvaltningen arbejder med velfærdsteknologi og samtidig nyde en sjov dag med jeres børn. I kan bl.a. opleve sansebamsen dovendyret Baby Bent, en simuleret solopgang, VR-naturruter og meget mere. Gør jer klar til at udforske, lære og have det sjovt sammen!

 

affald og genanvendelse - aktivitet
10.00-14.00 ------ FESTSALEN, 2. SAL

Lad ungerne prøve et brætspil lavet af genbrugsmaterialer og bliv inspireret til at lave jeres eget derhjemme. I kan også vinde genbrugsjulegaver til en I holder af, på vores Genbrugsguld lykkehjul. I er naturligvis meget velkomne til at medbringe ting hjemmefra vi kan udlodde som genbrugsjulegaver!  

 

vindmølle, vendespil og viden - aktivitet
10.00-14.00 ------ BIBLIOTEKET, 2. SAL

Byg din egen vindmølle af genbrugspapir, prøv klimavendespil og deltag i Københavnerquizzen med Klimaenheden. Gætter du rigtigt i quizzen, kan du finde det hemmelige kodeord, der udløser en præmie.

 

dukkeværksted med genbrugsmaterialer og infobod - aktivitet
10.00-14.00 ------ LÆSESALEN, 2. SAL

Kom og få en snak med personalet om de mange aktiviteter, der afholdes hver dag i Københavns børnekulturhuse. Du kan også lave din helt egen dukke eller figur, med sammen med Børnekulturhuset Sokkelundlille. Du får dukken med hjem, hvor du kan lege og fortælle historier med den. Brug din kreativitet med æggebakker, pap, toiletruller, pinde, glimmerdimser, pynt og tusser.

 

børneværksted om fremtidens København for cyklende og gående - aktivitet
10.00-14.00 ------ FESTSALEN, 2. SAL

Vær med til at bygge en by fra bunden med Teknik- og Miljøforvaltningen. Hvordan ser der ud i fremtidens København? Hvad gør en by god at være i? Skal vi have svævebaner, flere cykelstier og flere legepladser? Børnene bestemmer, hvordan fremtidens København skal se ud.

 

cykelværksted på Rådhuspladsen - aktivitet
10.00-12.00 ------ RÅDHUSPLADSEN

Kom og få fikset din cykel hos Idrætsprojektet, der er et tilbud til udsatte unge under Socialforvaltningen. Vi har både cykelmekaniker og udstyr, til at få gjort din cykel køreklar, så kig forbi og få luft i dækkene eller olie på kæden. 

 

karry(værksted), klima og køkkenkærlighed - aktivitet
10.00-14.00 ------ RÅDHUSPLADSEN

 Besøg det rullende madværksted, og smag, leg og lær om, hvordan den mad vi spiser i de offentlige køkkener, gør en forskel. Hør om kommunens ambitiøse Mad- og Måltidsstrategi og hvordan vi hver dag arbejder for, at måltiderne i byens daginstitutioner, skoler, plejehjem og sociale tilbud bliver både klimavenlige, økologiske og velsmagende.

 

byg med ByK - aktivitet
10.00-14.00 ------ HOVEDKASSEN, STUEN

Byggeri København fortæller om, hvordan København udvikler sig med lynets hast, og byens mange indbyggere har mange forskellige ønsker og behov. Børn og kreative sjæle kan låne arkitekternes redskaber til at tegne og bygge og sætte farve på deres drømmeskole, børnehave, svømmehal eller en helt fjerde drømmebygning.

 

cirkulær økonomi, inddragelse og implementering af bæredygtige og grønne tiltag - aktivitet
10.00-14.00 ------ HOVEDKASSEN, STUEN

Hos Bæredygtig Generation kan du lege og spille dig til mere viden om, hvordan dit affald kan blive genanvendt. Sammen med dine børn aktiverer vi jeres viden om affald og ressourcer, når vi arrangerer affaldsstafetter og vendespil. Og hvis du har hænderne skruet godt på, så kan du også være med til at samle fuglehuse ud af affaldstræ.